Om NYT SYN

Dit syn - vores ansvar

Hos NYT SYN bygger forretningsgrundlaget, på det vi kan gøre for dig og dit syn. Det forpligter os på mange måder. Først og fremmest til i samarbejde med dig at skabe den perfekte synsoplevelse, at give dig optikbranchens bedste kundeoplevelse, at møde dig med personlighed og åbenhed og til at vælge de mest moderigtige brillemærker til dig.

Selvstændige butikker - med kædefordel

NYT SYN består af selvstændige butikker i en frivillig kæde. Hos os er det ejeren selv, du møder i butikken. I den enkelte butik bruger vi derfor faglig erfaring, faglig indsigt og køber personligt ind og vælger dermed de stel, der netop matcher vores kunder i vores lokalområde. Vi er med andre ord ikke styret som butikker i centralt ejede, ensrettede kæder, der får helt ens stel fordelt ud over hele landet - uden hensyn til de lokale kunder.

Passion og personlighed

Vi er engagerede, passionerede og elsker vores håndværk. Vi er stolte af vores butikker, og vi tiltrækker branchens bedste medarbejdere. Vores markedsføring er også lidt anderledes og bærer præg af vores faglighed. For sådan er vi hos NYT SYN.

NYT SYNs vision

Vi vil skabe den perfekte synsoplevelse sammen med vores kunder.

Om NYT SYN

Modtag nyheder fra os

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig orienteret om synet, inspiration til masser af mode, produktnyheder og meget andet.

NYHEDER

Nyt fra NYT SYN

Her på siden finder du nyt fra NYT SYN

NYHEDER
  • 19/09-16 ZEISS DriveSafe: Sikker vinder af Årets Brilleglas 2016

    Det er ikke tilfældigt, at DriveSafe netop er kåret til årets brilleglas af optikere, journalister og forbrugere. Brilleglasset er nemlig helt unikt, da kan reducere ubehaget ved blænding fra modkørende biler og vejbelysning, samtidig med at det giver et skarpt syn på vejen, instrumentbrættet, bakspejlet og sidespejlene. Kig forbi din optiker og oplev langt større tryghed ved at køre bil i mørke.

  • 19/09-16 Se godt og se godt ud - til hverdag og i trafikken

    Når du køber briller hos os, kommer du ikke kun til at se godt. Du kommer også til at se godt ud. De smarte og moderigtige stel kan nemlig også fås med ZEISS DriveSafe brilleglas. DriveSafe er trafikoptimeret brilleglas, som du kan bruge både til hverdag, og når du kører bil. Og så fås DriveSafe brilleglas både i enkelt- og flerstyrke.

  • 15/02-16 ZEISS teknologi i Formel 1

    Testkørsler og udvikling fylder meget mere end selve racerløbene i Formel 1. De hårdt pumpede motorer monitoreres løbende og her er måleteknologi fra ZEISS med til at reducere tiden, der bruges på målinger med op til 80 %. Og når alt kommer til alt, så er det jo det racerløb handler om; at spare tid.

  • 15/02-16 ZEISS linser blev brugt på månen

    Den første mand på månen blev fotograferet den 20. juli 1969 af et Hasselblad kamera med ZEISS linser monteret. NASA bestilte 6 særlige objektiver, som skulle være i stand til at fotografere på månens bagside, hvor lysforholdene er særligt vanskelige.

  • 08/01-16 Giv Afrika et nyt syn

    Kom ind med dine brugte briller, så tager vi dem med til Afrika. Vi arbejder året rundt på at gøre en synlig forskel ved at indsamle brugte briller i alle NYT SYN butikker. I januar sender vi igen et hold optikere afsted til Gambia og Senegal. De foretager synsprøver, der sikrer, at styrke og stel matcher de nye brugere. Læs også om vores sidste tur, hvor 650 afrikanere fik nyt syn.

  • 12/11-15 Med en 360° Synsanalyse er du på forkant med dit syns udvikling

    Alle optikere er forpligtede til at foretage en kvalificeret og faglig synsundersøgelse af dine øjnes tilstand og at henvise til en øjenlæge, hvis der er mistanke om sygdomme. Den teknologiske udvikling betyder imidlertid, at din NYT SYN optiker nu på et langt tidligere stadie kan opfange forandringer og dermed henvise til en øjenlæge, som kan være medvirkende til, at der behandles, inden sygdommen udvikler sig til noget alvorligt.  

  • 16/09-15 Brillemode 2015

    I dag kan alt kombineres på kryds og tværs af tidens fænomener. Lige nu er der ingen hellige køer eller mantraer, der dikterer, hvad der er hot eller not – og briller er ingen undtagelse. Det lyder let, men inden du springer ud i din helt egen stil, er det godt at hente inspiration i de nye modetrends. Kig ind og se vores nye LOOKBOOK med 4 nye modetendenser. Husk at du hos NYT SYN altid kan få hjælp til at finde præcis den brille, der klæ’r dig. 

  • 16/09-15 Nu kan du roligt fokusere på den rigtige løsning i stedet for prisen

    Vores branche svømmer desværre over med den ene fantasifulde rabatordning efter den anden. Én ting kan du dog være sikker på: når rabatter bestemmer løsningen, så fokuserer man allerede på det forkerte. Derfor tilbyder vi nu at dele betalingen op i 24 bidder, så alle har råd til at vælge rigtigt. Første gang. Oven i købet får du udvidet brilleforsikring, samt mulighed for et MasterCard med en kredit på 25.000 kr.

  • 24/08-15 Solbriller med spejlglas

    Giv dit outfit en ekstra dimension med en par solbriller med matchende spejlglas. Spejlsolbriller er absolut sommerens ”must have”. Men spejlglas er ikke bare et modefænomen – de reducerer også blændingsfaren, og udelukker de skadelige UV-stråler. Også brillebrugere kan få spejlglassolbriller. Det er nemlig muligt at få spejlglas med styrke fra ZEISS.

  • 03/08-15 Kontaktlinser - perfekt til festivaler

    Hvis du bruger briller, og skal på festival, bør du overveje endagslinser. Det eneste du har brug for, udover linserne, er et lille håndspejl og antibakteriel gel. Og hvis du har det med at falde omkuld, skulle du måske overveje døgnlinser. Så slipper du nemlig for at tage kontaktlinserne ud, inden du falder omkuld. Husk også solbriller, så du beskytter dine øjne mod solens UV-stråler. Rigtig god festival.

  • 15/07-15 Superdry Eyewear

    Superdry er et spændende, hipt brand med fokus på kvalitetsprodukter med både vintage americana- og japanskinspireret grafik samt britisk stil. Et autentisk vintagelook, unikke detaljer og håndtegnet grafik har gjort Superdry meget populært og internationalt anerkendt. Kig forbi butikken – vi har både de populære Superdry brillestel og solbriller

  • 08/06-15 Beskyt dine øjne mod solens farlige UV-stråler

    Hvis vi ikke beskytter vores øjne mod solen, kan solens UV-stråler forårsage både midlertidige og permanente skader på vores øjne. Grå stær, godartede svulster på overfladen af øjet og i værste fald kræft i og omkring øjnene, kan være nogle af de alvorlige konsekvenser af UV-stråler. Alt sammen sygdomme, som kan være vanskelige at behandle, men som med enkle og fornuftige tiltag kan undgås. Sørg derfor altid for at bruge solbriller, der beskytter 100 % mod UVA- og UVB-stråler. Specielt først på formiddagen og sidst på eftermiddagen, hvor solens stråler er i niveau med øjnene.

  • 06/05-15 Den direkte vej til et syn i verdensklasse

    En 360° Synsanalyse hos NYT SYN starter med verdens mest nøjagtige opmåling af dit syn med ZEISS i.Profiler. En måling som er 25 gange mere nøjagtig end traditionelle målinger. Efter i.Profiler målingen følger en funktionsundersøgelse af dit syn, og afhængig af din konkrete situation kan andre undersøgelser også komme på tale. Endelig laver vi opmålingen af dine konkrete synsfejl. Her viser vi dig ved hjælp af en prøvebrille, hvordan vi kan hjælpe dig til at se optimalt. En 360° Synsanalyse kan tage op til 1 time, alt efter hvor kompliceret dit syn er.

    Book en 360° Synsanalyse

     

  • 08/04-15 HUSK altid solbriller i bilen

    Solen titter nu oftere og oftere frem. Men solen står stadigt lavt, og blænder bilisterne, hvilket kan skabe farlige situationer. Det er derfor vigtigt altid at have et par gode solbriller i bilen. Bruger du briller med styrke, er det ingen hindring. Du kan nemlig få solbriller med præcis samme styrke som dine briller. Kig ind til en snak om, hvilket solbrillebehov du har.

  • 31/03-15 Ordblindhed eller samsynsproblemer?

    Læsevanskeligheder skyldes ikke nødvendigvis ordblindhed. Det kan også skyldes manglende samsyn. Samsynet er den måde, øjnene arbejder sammen på. Når vi bruger øjnene modtager hjernen samtidig et billede fra hvert øje. Er synet normalt, smelter hjernen billederne sammen. Hvis øjnene derimod ikke arbejder sammen, vil det fx betyde at bogstaver flyder ud, og linjer hopper. Bogstaver og ord bliver derfor opfattet og læst forkert. Det anslås, at 15-20 % af befolkningen har problemer med samsyn. 

  • 23/03-15 Se godt ud, og undgå solens skadelige UV-stråler imens

    De fleste af os forstår, at vi skal bruge solcreme for at passe på solens farlige UV-stråler. De færreste af os smører dog hornhinderne med solcreme! Men dine øjne har mindst lige så stort behov for beskyttelse som din hud – ligegyldigt om du i forvejen bruger almindelige briller eller ej. Kig forbi og tjek vores store kollektion af lækre solbrillemærker, udelukkende med kvalitetsglas, som garanterer optimal beskyttelse.

  • 02/03-15 Når man runder de 40 år, kommer problemerne om natten

    Som 20-årig bilist kunne du se en fodgænger på 100 meters afstand om natten. Er du over 40 år gammel, er afstanden typisk halveret til 50 meter! Det er ikke noget der forandrer sig på en enkelt nat, og derfor opdager de fleste først problemet, når det bliver virkeligt presserende. For alles sikkerheds skyld bør du derfor få tjekket dit syn regelmæssigt. Vi hører tit lettede kunder sige "jamen du godeste, det skulle jeg ha' gjort for længe siden". Forskellen er nemlig markant. Men det skal du jo prøve, før du kan mærke det.

  • 23/02-15 3D-film og spil er skadeligt for børns syn

    Synet er først færdigudviklet ved 13-års alderen, og da 3D effekten opstår, ved at tvinge øjnene til at fokusere både på skærmen og foran seeren, har 3D en skadende effekt på evnen til at fokusere. I Frankrig anbefaler en rapport ligefrem et forbud mod 3D-teknologi for børn under 6 år, ligesom man anbefaler et moderat brug i alderen 6-13 år. Kom ned i butikken til en snak, hvis du har mistanke om at dit barn har synsproblemer.
  • 16/02-15 Nær langsynethed sætter sig i lænden

    Øjentræthed og spændinger hænger sammen. Alle bliver langsynede med alderen. Alle. De fleste får først en læsebrille, men før eller siden bøjer man sig mere og mere ind over skrivebordet for at se, hvad der står på skærmen, når skrifttypen er lille, lyset dårligt eller man bare er træt. Og her siger de fleste også goddag til uhensigtmæssige arbejdsstillinger. En professionel synsløsning er ofte en både bedre, flottere og sjovere investering end timer hos kiropraktoren. 

  • 09/02-15 Få trafiksikret dit syn

    Klarere farver, større kontrast og skarpere syn er gode nyheder for sikkerheden i trafikken – især om aftenen og natten. Ny, banebrydende teknik fra ZEISS kan give dig et mere præcist og afslappet syn end nogensinde. Kig forbi til en synsundersøgelse i særklasse.

Kontakt

Hvad kan vi hjælpe med?

NYT SYN Danmark A/S
Skæringvej 98
8520 Lystrup
Tlf.: 70 26 09 08
Mail: info@nytsyn.dk

 

Kontakt
Presse

Her på siden finder du nyt om NYT SYN

Pressemeddelelser tilføjes løbende.

Hvis du har et login til NYT SYNs intranet, kan du her linke videre for download af annoncemateriale

  • Et godt syn er vigtigt for både livskvaliteten og trafiksikkerheden

    Hver anden bilist generes af blændingen fra modkørende biler, viser ny undersøgelse fra NYT SYN. Brilleglas optimeret til brillebrugere, der kører bil og motorcykel, kan hjælpe de fleste

    ”Et godt syn er vigtigt for både livskvaliteten og trafiksikkerheden. Men 45% oplever, de har svært ved at orientere sig, når de kører bil i dårligt lys eller mørke. 50% generes af blændingen fra modkørende biler i mørke, og 43% oplever, de har svært ved at læse vejskilte og se cyklister m.m., når de kører i dårligt lys eller mørke. Det viser en undersøgelse, som Wilke Markedsanalyse A/S har gennemført for os,” siger Jakob Søholt fra NYT SYN Danmark.

    Hos NYT SYN er der hjælp at hente med DriveSafe brilleglas, som NYT SYN introducerede sidste år i samarbejde med ZEISS. Brilleglassene er specielt designet til at opfylde synsbehovene hos personer, der kører motorcykel og bil, og som ønsker en mere sikker og behagelig oplevelse i trafikken.

    ”Vi har simpelthen haft så mange tilfredse kunder, der har oplevet øget livskvalitet, fordi deres syn er blevet bedre, når de kører under forhold med svag belysning. Nu nærmer vi os den mørke tid, og så sætter vi igen fokus på DriveSafe, som rigtig mange kan få glæde af,” forklarer Jakob Søholt

     er DriveSafe glas interessant for dig, hvis du kan svare ja til et eller flere af følgende spørgsmål:

    Oplever du dårligt syn under dårlige lysforhold fx i regnvejr, tusmørke eller mørke?

    1. Generes du af blænding fra modkørende trafik, trafiklys og genskin fra våde veje?

    2. Har du vanskeligt ved at fokusere, når blikket skifter mellem instrumentbrættet og vejen?

    3. DriveSafe fås både med enkeltstyrke og med glidende overgang. Samtidig er glassene tilpasset hverdagsbrug. Der ligger intensiv forskning bag glassene, som er udviklet af ZEISS i samarbejde med den tyske bilindustri.

    ”Nogle kører om natten, selv om de burde lade være, og andre dropper det helt. Mange er simpelthen ikke klar over, hvor meget mørket hæmmer deres syn. Reaktionstiden nedsættes markant, og mange er mere eller mindre natteblinde uden at vide det. Af hensyn til trafiksikkerheden og ikke mindst ens egen livskvalitet opfordrer vi derfor til, at alle får trafiksikret deres syn, og DriveSafe glas kan hjælpe de fleste,” slutter Jakob Søholt.

  • Brilleglas optimeret til brillebrugere, der kører bil

    7. september 2015
    NYT SYN præsenterer nu, i samarbejde med ZEISS, DriveSafe. Det er et nyt glas, der er specielt designet til at opfylde synsbehovene hos personer, som ønsker en mere sikker og behagelig oplevelse, når de kører bil.


    ”Nu er der, mere end nogensinde tidligere, hjælp at hente, hvis man finder det ubehageligt og stressende at køre bil og fx generes af blænding fra modkørende under vanskelige lys- og vejrforhold som tusmørke, regn, tåge og om natten. Bilkørsel kan virkelig være en udfordring for alle – uanset hvor langt man kører, og derfor er et godt syn vigtigt for livskvaliteten og trafiksikkerheden, siger Jakob Søholt Kommerciel Fagnørd, NYT SYN.

    I samarbejde med ZEISS, præsenterer NYT SYN nu som de første i Danmark et helt nyt glas, DriveSafe, der er specielt designet til at opfylde synsbehovene hos personer, som ønsker en mere sikker og behagelig oplevelse, når de kører bil. De nye glas fås både som enkeltstyrke- og progressive glas. Samtidig er glassene tilpasset alle hverdagssituationer. Der ligger intensiv forskning bag de nye glas, der er udviklet af ZEISS, der er pioner indenfor innovativ teknologi i samarbejde med den tyske bilindustri.

    Ifølge Jakob Søholt vil alle, der kan svare ja til et af følgende spørgsmål, se bedre i trafikken med DriveSafe:

    1.    Bliver du forstyrret af blænding fra modkørende biler om natten?

    2.    Oplever du, at du ikke kan registrere genstande hurtigt nok, når du kører under forhold med svag belysning, fx på en mørk regnvejrsdag, i tusmørke eller om natten?

    3.    Har du svært ved at refokusere, når dit blik skifter mellem vejen og instrumentbrættet eller bak- og sidespejlene?

    ”Nogle kører bil om natten, selvom de burde lade være, og andre dropper de det helt. Mange er simpelthen ikke klar over, hvor meget mørket hæmmer deres syn. Reaktionstiden nedsættes markant, og mange er mere eller mindre natteblinde uden at vide det. Af hensyn til trafiksikkerheden og ikke mindst ens egen livskvalitet opfordrer vi derfor til, at alle får trafiksikret deres syn, og de nye DriveSafe glas kan hjælpe de fleste.”

    Jakob Søholt peger endvidere på, at NYT SYN som den eneste danske optikerkæde anvender den ZEISS-udviklede specialteknologi i.Profiler til kontrol og måling af nattesyn, der er 25 gange mere nøjagtig end traditionelle synsprøver.

    Teknologien i i.Profiler er en overbygning på en traditionel synsprøve, hvor man måler over 2.500 referencepunkter ved hjælp af infrarødt lys, der sendes ind på nethinden. Ideen er lige så enkel, som den er logisk.

    ”Vi måler ikke kun øjet, mens det har de bedste betingelser, men også under lysforhold, hvor øjet skal yde sit bedste for at se klart. Derfor kan vi kortlægge øjets styrker og svagheder langt mere præcist, end man kan i en traditionel synsprøve, og det gør igen, at vi kan slibe brilleglas, der passer langt mere præcist til øjnenes behov.”

    Fakta om NYT SYN
    NYT SYN er en frivillig optikerkæde med 62 medlemmer i Danmark. Det er NYT SYNs mission at bibeholde sin position som optikerbranchens #1 målt på ”Den bedste samlede kundeoplevelse.” www.nytsyn.dk

    Yderligere oplysninger
    Kommerciel Fagnørd Jakob Søholt, NYT SYN, +45 3015 3238, js@nytsyn.dk

  • Nye briller til CULT Energy Pro Cycling

    4. maj 2015

    NYT SYN er i 2015 materialesponsor for Nordens højest rangerede cykelhold

    NYT SYN er i 2015 materialesponsor for Nordens højest rangerede cykelhold, prokontinentalholdet CULT Energy Pro Cycling. NYT SYN sørger for at cykelholdet får et bedre syn med de helt rigtige sportssolbriller.

    ”Vi er utroligt glade for, at NYT SYN bakker os op. Ikke mindst fordi vi mildest talt stod i en kaotisk situation, efter en samarbejdspartner fra Luxembourg, der blandt andet skulle komme med en masse penge, viste sig at være en svindler. I december stod vi derfor næsten på bar bund og måtte starte forfra. Vores økonomi var helt til rotterne, og siden har vi knoklet dag og nat, for at bygge Danmarks næste store cykelhold. Jeg havde opgivet at finde en solbrille sponsor, og jeg vidste, at rytterne selv ville investere i Oakley, hvis ikke vi fik en sponsor med om bord, så derfor er det ekstra dejligt, at få NYT SYN med på holdet,” siger Christa Skelde Team Manager, CULT Energy Pro Cycling.

    ”Vores mekanikere og massører har ydet en kæmpe indsats, og om nogen fortjener de noget ekstra, så derfor er jeg glad for, at aftalen med NYT SYN også omfatter dem.”

    Om samarbejdet siger Pia Haugaard, Brand Stylist hos NYT SYN. ”Vores forretningsgrundlag bygger på høj faglighed og det, vi kan gøre for dig og dit syn, og derfor er vi glade for, at vi kan give en hjælpende hånd til CULT Energy Pro Cycling med at skabe den perfekte synsoplevelse, når de er på landevejen, så det kan medvirke til, at holdet klarer sig godt.”

    NYT SYN Løbet
    Som en del af sponsoraftalen stiller CULT Energy Pro Cycling til start i NYT SYN Løbet d. 22. juni i Silkeborg. Hvilke ryttere, der kommer, er endnu ikke afgjort. Men at de 2 lokale, den tidligere Team Saxo Bank-Tinkoff rytter, Troels Vinther og Michael Riehs, der startede sin professionelle karrierehosTeam Phonak i 2001, er i blandt, skulle dog være sikkert.

    Begge ryttere er ifølge
    Christa Skelde blandt holdets krumtapper, da de, udover at være dygtige ryttere, også spiller en stor rolle i holdets sociale funktion.

    Yderligere oplysninger
    Christa Skelde, Team Manager, CULT Energy Pro Cycling, +45 3013 6326, cs@skeldecycling.com
    Pia Haugaard, Brand Stylist, NYT SYN, +45 2830 4304, pia@nytsyn.dk

    Fakta om NYT SYN
    NYT SYN er en frivillig optikerkæde med 62 medlemmer i Danmark. Det er NYT SYNs mission at bibeholde sin position som optikerbranchens #1 målt på ”Den bedste samlede kundeoplevelse.” www.nytsyn.dk

    Fakta om CULT Energy Pro Cycling
    CULT Energy Pro Cycling har gennem flere år været Danmarks mest vindende cykelhold. Både på den nationale og internationale scene har holdet høstet utallige sejre og megen anerkendelse for et solidt arbejde med især danske talenter. Holdet ejes af Christa og Michael Skelde, der sætter følelsen af ”en stor familie” i højsædet i driften af holdet. 
    www.cultenergyprocycling.com

     

  • Klarere og skarpere syn

    19. september 2014
    Klarere og skarpere syn
    Verdens mest avancerede synsundersøgelse giver 100 % skræddersyede brilleglas

    Unik teknologi, der er udviklet af Carl Zeiss Vision, som er pionerer inden for præcisionsoptik, giver mulighed for, at man kan få 100% skræddersyede brilleglas.

    ”Et øje er lige så unikt som et fingeraftryk, og ved hjælp af verdens mest avancerede syns-undersøgelse, der er 25 gange mere nøjagtig end traditionelle synsprøver, kan vi lave en præcis kortlægning af øjet,” siger Tom Skovbon adm. direktør NYT SYN.

    Selvom der anvendes mere end 2.500 referencepunkter, kræver undersøgelsen kun, at brillebrugeren kigger kortvarigt ind i apparatet. Det er en højteknologisk løsning for øjet. Der benyttes infrarødt lys til at sende lys på nethinden, som så bliver sendt spredt tilbage. På vej retur afviger lyset på forskellige måder, alt efter det enkelte øje. Afvigelserne måles for at sammensætte en individuel synsprofil for hvert øje.

    ”På baggrund af den avancerede synsundersøgelse kan vi tilbyde ZEISS i.Scription brilleglas, der fremstilles med en nøjagtighed på 0,01 dioptri. Til sammenligning fremstilles traditionelle brilleglas med en nøjagtighed på 0,25 dioptri. ZEISS i.Scription brilleglas giver dermed det bedst mulige syn med markedets højeste præcision. Man får et bedre nattesyn, men også et perfekt syn i dagslys. Pludselig kan man se alt meget klarere og skarpere. Kontrastsynet forbedres med op til 30%, og farver bliver mere brillante og levende.”

    ”Ved hjælp af teknologien udarbejdes en nøjagtig synsprofil af hvert øje. Fra synsprofilen får vi alle de data, vi skal bruge for at beregne og fremstille de ZEISS i.Scription præcisionsglas, som er det perfekte match til hver enkelt kundes øjne. Ingen andre brilleglas fremstilles med så høj præcision,” slutter Tom Skovbon.

    Yderligere oplysninger
    Adm. direktør NYT SYN, Tom Skovbon, 2021 9900, ts@nytsyn.dk.

  • Synet har betydning for indlæringsevnen

    19. maj 2014
    Synet har betydning for indlæringsevnen
    Synstræning skaber vedvarende forbedring af synet og dermed afhjælpes indlæringsproblemer, der skyldes synsproblemer

    ”Mange indlæringsproblemer kan skyldes synsproblemer,” forklarer adm. direktør Tom Skovbon, NYT SYN. Forskning har vist, at synet spiller en væsentlig rolle for den enkeltes evne til at være opmærksom og modtagelig for undervisning. Over 80% af hvad vi lærer, sker gennem øjnene, og undersøgelser har vist, at ca. hver 5. har visuelt relaterede indlæringsproblemer.

    ”Et godt syn betyder ikke kun, at man kan se skarpt, men i høj grad også hvor god man er til at bruge øjnene sammen og koordinere øjenbevægelserne. Et dårligt samsyn mellem dit barns øjne kan medføre nedsat læse- og indlæringsevne,” siger Tom Skovbon.

    ”Som forældre er der en række ting hos barnet, man bør være opmærksom på. For eksempel hovedpine, koncentrationsbesvær og lille læseafstand. Det kan skyldes problemer med samsynet, og under alle omstændigheder er det end god ide at det testet, da problemerne som regel kan afhjælpes, hvis det er synet, det er galt med. Enten med en læsebrille eller synstræning.”

    ”Brillerne hjælper, men helbreder ikke. Derimod har vi stor succes med synstræning som kan skabe vedvarende forbedring af synet. Et synstræningsforløb skal planlægges og tilpasses den enkeltes behov, og afhængig af, hvilke problemer træningen skal afhjælpe, kan man opnå bedre læsefærdigheder, få styrket motorik, øget koncentration og bedre balanceevne. Træning tilrettelægges individuelt og er en blanding af synstræning hos optikeren og daglig træning i hjemmet,” siger Tom Skovbon.

    Hvis du er i tvivl, om dit barn eller du selv har problemer med at få øjnene til at samarbejde, kan du få det tjekket hos mange af NYT SYNs butikker over hele landet.

    Yderligere oplysninger
    Adm. direktør NYT SYN, Tom Skovbon, 2021 9900, ts@nytsyn.dk.

  • Bilister med alvorlige synsfejl er livsfarlige i trafikken

    1. november 2013
    Bilister med alvorlige synsfejl er livsfarlige i trafikken
    Reaktionstiden nedsættes markant, når det er mørkt, og mange er mere eller mindre natteblinde. Derfor opfordrer NYT SYN til, at man får trafiksikret sit syn inden vinteren

    En stor undersøgelse gennemført af det svenske forsikringsselskab Trygg-Hansa viser, at næsten en tredjedel af alle svenske bilister (29%) har problemer med at læse skiltene på vejene, og mere end hver tiende (13%) indrømmer, at de kører bil, selv om de ser så dårligt, at de ikke burde sidde bag ved rattet.

    ”Mange er ikke klar over, hvor meget mørket hæmmer deres syn. Reaktionstiden nedsættes markant, og mange er mere eller mindre natteblinde uden at vide det. Det skyldes ofte blot, at ens briller eller kontaktlinser har en forkert styrke. Af hensyn til trafiksikkerheden og ikke mindst ens egen livskvalitet opfordrer vi derfor til, at man får trafiksikret sit syn inden vinteren,” siger adm. direktør Tom Skovbon NYT SYN.

    ”Hos NYT SYN anvender vi som den eneste danske optikerkæde kontrol og måling af nattesyn med den ZEISS-¬udviklede specialteknologi i.Profiler, der er 25 gange mere nøjagtig end traditionelle synsprøver. Dermed kan mange trafikulykker forebygges med ny teknologi, og med det unikke i.Scription glas fra ZEISS, vil de fleste opleve klarere farver, større kontrast og se skarpere end nogensinde, især når de kører om aftenen og natten, og netop nu har vi har et rigtig godt tilbud til dem, der vil have sikkerhed for, at de kan se godt i mørke,” siger Tom Skovbon.

    Vores synsprøve er en overbygning på en traditionel synsprøve, hvor vi måler over 2.500 referencepunkter ved hjælp af infrarødt lys, der sendes ind på nethinden. Vi måler ikke kun øjet under optimale betingelser men også under lysforhold, hvor øjet skal yde sit bedste for at se klart. Derfor kan vi kortlægge øjets styrker og svagheder langt mere præcist, end man kan i en traditionel synsprøve, og det betyder, at vi kan slibe brilleglas, der passer langt mere præcist til øjnenes behov. Den nye teknologi kan forbedre skarpheden i ens syn med 25-30%, og langt de fleste oplever en forbedring,” slutter Tom Skovbon.

    Yderligere oplysninger
    Adm. direktør NYT SYN, Tom Skovbon, 2021 9900, ts@nytsyn.dk.

    Om undersøgelsen
    Trygg-Hansa gennemførte i september 2012 online interviews med 3.435 mennesker, med hjælp af YouGov’s internetpanel. Undersøgelsen blev foretaget blandt mænd og kvinder i alderen 18-65 år, som udgør et repræsentativt udsnit af den svenske befolkning med hensyn til køn, alder og region. http://media.trygghansa.se/2012/11/26/bilister-med-allvarliga-synfel-ar-livsfarliga-i-trafiken/

  • NYT SYN er blevet officielt ZEISS certificeret

    8. september 2013
    NYT SYN er blevet officielt ZEISS certificeret
    Verdens mest avancerede synsundersøgelse giver 100 % skræddersyede brilleglas

    ”Vi har et strategiske samarbejde med ZEISS, og som led i samarbejdet er de fleste af butikkerne nu blevet certificeret inden for teknologi, faglighed og kundeservice,” siger Tom Skovbon adm. direktør i NYT SYN.

    ”For at blive certificeret er det et krav, at vi benytter ZEISS i.Profiler, der er verdens mest avancerede synsundersøgelse og er så nøjagtig, at vi kan lave en præcis kortlægning af øjet. Det gør os i stand til at slibe markedets bedste brilleglas, ZEISS i.Scription, der er 100 % skræddersyet til den enkelte. For vores kunder betyder det bedre nattesyn, klarere farver og skarpere detaljer end nogensinde,” siger Tom Skovbon.

    ”Tidligere hørte vi næsten kun fra vores kunder, hvis de ikke var helt tilfredse med deres briller, men siden vi begyndte at sælge ZEISS i.Scription brilleglas, hører vi fra mange, at deres nye briller har forbedret deres livskvalitet. Fx fra kunder der, efter mange års pause, igen kører bil om aftenen, fordi de tidligere ikke så særlig godt, når det var mørkt.”

    ”Alle fastansatte medarbejdere i de certificerede butikker har gennemgået en uddannelse hos ZEISS med afsluttende test, og for at vi kan fastholde vores certificering og den faglige kvalitet, skal vi hvert år på efteruddannelse. Som noget nyt tester vi også vores kunders tilfredshed med den samlede købsoplevelse, da det giver os bedre mulighed for at komme i dialog, hvis der er kunder, der af den ene eller anden grund ikke er helt tilfredse, så vi kan rette op på det, inden det bliver et problem, for vores mål er at gøre alle kunder glade og tilfredse,” slutter Tom Skovbon.

    Yderligere oplysninger
    Adm. direktør NYT SYN, Tom Skovbon, 2021 9900, ts@nytsyn.dk.

  • NYT SYN satser på faglighed og grundige synsanalyser fremfor rabatter og slagtilbud

    26. august 2013
    NYT SYN skifter 63 butiksfacader som følge af strategiske samarbejde med optikerproducenten ZEISS 

    I foråret besluttede Carl Zeiss Vision Danmark A/S og NYT SYN at indgå et strategisk partnerskab, der kommer til at give NYT SYN et markant løft på teknologi, uddannelse, faglighed og kundeservice. Det betyder bl.a., at alle butikker får nye facader i disse uger. ZEISS NYT SYN kommer der til at stå på de 63 butiksfacader.

    ”Vi er meget stolte over, at ZEISS har valgt NYT SYN til et strategisk samarbejde. Vi rødmer lidt, når ZEISS siger, at de har bidt mærke i, at NYT SYN er kæden med den absolut højeste faglige ekspertise. Ikke fordi det kommer bag på os. Men når det kommer fra en virksomhed, der gang på gang har revolutioneret vores branche – så betyder det noget”, siger Tom Skovbon, adm. direktør i NYT SYN.

    ”Som den eneste danske optikerkæde tilbyder NYT SYN kontrol og måling af nattesyn med verdens mest avancerede synsundersøgelse, ZEISS i.Profiler, der er 25 gange mere nøjagtig end traditionelle synsprøver. Det betyder, at vi nu kan tage hensyn til synsfejl, som man ikke tidligere har kunnet korrigere for. For kunden betyder det brilleglas, som ikke bare giver et skarpere og mere kontrastrigt syn, men også en bedre farvegengivelse”, siger Tom Skovbon.

    ”Selv om samarbejdet kun har løbet i kort tid, kan vi allerede nu se, at optikerne hos NYT SYN og deres kunder, har taget godt imod partnerskabet, da salget af ZEISS-glas stiger måned for måned. Det skyldes ikke mindst, at vi sammen har stor fokus på uddannelse af optikerne, der har givet bedre og dybere forståelse for vores produktprogram,” siger Kimmo Lindqvist, adm. direktør i Carl Zeiss Vision Danmark A/S.

    ”Vores partnerskab med ZEISS er en naturlig forlængelse af NYT SYNs strategi gennem flere år om at satse på faglighed. I 2012 tog vi en beslutning om at investere i ZEISS’ i.Profiler til samtlige butikker. Den helt store forskel på dengang og nu er, at vi har indgået et formaliseret samarbejde omkring udvikling af teknologi og faglighed, slutter Tom Skovbon.

    Fakta om NYT SYN
    NYT SYN er en frivillig optikerkæde med 63 medlemmer i Danmark. Hos NYT SYN er det den lokale ejer, kunden møder i butikken. Det er NYT SYNs mission at bibeholde sin position som optikerbranchens #1 målt på ”Den bedste samlede kundeoplevelse”. www.nytsyn.dk

    Yderligere oplysninger

    • Adm. direktør NYT SYN, Tom Skovbon, 20219900, ts@nytsyn.dk.
    • Adm. direktør Carl Zeiss Vision Danmark A/S, Kimmo Lindqvist, +46766338418, kimmo.lindqvist@zeiss.com
  • NYT SYN i strategisk partnerskab med ZEISS

    17. marts 2013
    
Partnerskabet mellem NYT SYN og optikproducenten ZEISS er det første af sin art i Danmark og kommer til at give NYT SYN et markant løft – på teknologi, uddannelse, faglighed og kundeservice. Partnerskabet indebærer også nyt logo, butikskoncept og nye facader til samtlige 63 optikere i NYT SYN-kæden.

    Til efteråret vil der ikke længere blot stå NYT SYN på facaderne af de 63 danske optikere, men derimod: ZEISS NYT SYN . Kædens navn vil fortsat være NYT SYN, men co-brandingen med en af verdens førende optikproducenter ZEISS vil markere det tætte, strategiske partnerskab, som NYT SYN kædens 63 medlemmer blev præsenteret for i weekenden ved et kick-off-arrangement i Aarhus.

    Satsning på faglighed har givet pote 

    Aftalen med ZEISS ligger i naturlig forlængelse af vores strategi gennem flere år om at styrke vores position i markedet ved at satse på faglighed. Vi har nu oplevet betydelig vækst i både omsætning og indtjening igennem de seneste tre år, hvilket bekræfter os i, at vi har valgt den rette strategi, siger Tom Skovbon, adm. dir. i NYT SYN. 



    Win-win-forretningsmodel 

    Et strategisk partnerskab mellem en producent (ZEISS) og en distributør (NYT SYN) er en nyskabelse i optikerbranchen. Men ifølge Tom Skovbon er det en naturlig udvikling på et konkurrencepræget marked. Samarbejdet er også det første af sin art for ZEISS, der ser spændende perspektiver: 
– Vi er særdeles tilfredse med at indgå et tæt partnerskab med den faglige markedsleder i Danmark. Vi ser det som en win-win-forretningsmodel, som vi også forventer at kunne benytte på andre markeder, siger Kimmo Lindqvist, adm. dir. i Carl Zeiss Vision Danmark A/S.

    Uddannelse og certificering af optikere
    Foruden den visuelle opgradering af NYT SYN-butikkernes facade og indretning handler partnerskabet med ZEISS i høj grad også om faglig opgradering af kædens optikere. 
– Mens vores kolleger i branchen satser på pris, rabatter, slagtilbud vælger vi i NYT SYN at satse på optikerfaglighed, uddannelse, teknologi og grundige synsanalyser som vejen til at forstærke vores position i markedet, siger Tom Skovbon.

    Kunderne får bedre nattesyn
    Partnerskabet med ZEISS giver NYT SYN en række teknologiske og kompetencemæssige fordele, som NYT SYNs kunder får fordel af – nu og i fremtiden. For eksempel tilbyder NYT SYN som den eneste danske optikerkæde kontrol og måling af nattesyn med den ZEISS-­udviklede specialcomputer i.Profiler, der er 25 gange mere nøjagtig end traditionelle synsprøver. Tusindvis af danskere har allerede draget fordel af i.Profiler® og i.Scription-­brilleglas, som NYT SYN har benyttet siden 2011. 
– i.Profiler og i.Scription-glas er gode eksempler på unikke kundefordele, som ZEISS skal hjælpe os med at tilbyde endnu flere af i fremtiden, siger Tom Skovbon.

    Fakta om partnerskabet mellem NYT SYN og ZEISS:

    • Partnerskabsaftalen tiltrædes 7. april 2013 ifm. en generalforsamling i NYT SYN
    • Aftalen indeholder bl.a. optikfaglig efteruddannelse og certificering af NYT SYN‐kædens medlemmer i samarbejde med fagspecialister fra ZEISS
    • Re-branding inkl. nyt logo, nyt butikskoncept og nye facader til samtlige NYT SYN-butikker implementeres i efteråret 2013
    • NYT SYN benytter ZEISS’ unikke højteknologi; bl.a. i.Scription® og i.Profiler®

    Fakta om NYT SYN

    NYT SYN er en frivillig optikerkæde med 63 medlemmer i Danmark. Hos NYT SYN er det ejeren, kunden møder i butikken. Det er NYT SYNs mission at bibeholde sin position som optikerbranchens #1 målt på
”Den bedste samlede kundeoplevelse”.

    Yderligere information

    Du er meget velkommen til at kontakte NYT SYNs administrerende direktør Tom Skovbon på mail (ts@nytsyn.dk) eller mobil (20 21 99 00)

     

Presse
Jobs
Klagemulighed

Hvis du er utilfreds med en vare eller tjenesteydelse købt i en af kædens butikker, anbefaler vi dig,  at du kontakter den NYT SYN butik, du har handlet hos. Er du ikke tilfreds med den løsning, du bliver tilbudt, kan du kontakte os på NYT SYN Danmark A/S, Skæringvej 98, 8520 Lystrup eller email info@nytsyn.dk

En klage kan også indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.

Hvis du er bosiddende i udlandet kan du anvende EU-Kommissionen online klageportal http://ec.europa.eu/odrVed indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse info@nytsyn.dk

Cookiepolitik

1. Generelt
Når du klikker dig ind på nytsyn.dk, indsamles en række oplysninger om dig, din computer og din adfærd på websitet. Nedenfor kan du læse detaljeret om de informationer, vi indsamler, hvordan vi behandler oplysningerne, hvad vi bruger dem til, hvem der har adgang til oplysningerne, og hvem du kan kontakte om de indsamlede oplysninger.

NYT SYN forpligtiger sig til at overholde de af Foreningen af Danske Interaktive Medier til enhver tid fastlagte retningslinjer for behandling af cookies og persondata.

2.1. Hvad er en cookie?
En cookie er en lille tekstfil, der lagres i din webbrowser og genkendes af websitet ved tilbagevendende besøg og gør det muligt at sende individualiseret information til din browser. En cookie kan indeholde tekst, tal eller f.eks. en dato, men der er ingen personlige oplysninger gemt i en cookie. Den er ikke et program, og den kan ikke indeholde virus.

2.2. I hvor lang tid opbevares cookies?
Cookiens levetid kan variere efter, hvad de enkelte udbydere har sat dem til. Nogle cookie forsvinder, så snart du lukker browservinduet, andre kan eksistere i flere år. Mange udbydere anvender typisk 12 eller 24 måneders levetid på deres annonce-, statistik og indholdsrelaterede cookies. Bemærk at levetiden forlænges efter hvert besøg, så det er f.eks. 24 måneder fra sidst, at du har besøgt et website, at cookies opbevares på din computer. Du kan til enhver tid selv slette cookies på din computer. Se vejledning ved at klikke her http://minecookies.org/cookiehandtering.

2.3.1. Personhenførbare oplysninger
Personhenførbare oplysninger afgives aldrig til tredjepart, og vi indsamler aldrig personhenførbare oplysninger, uden at du selv har givet os disse oplysninger f.eks. ved at registrere dig, tilmelde dig et arrangement, købe en vare eller deltage i en undersøgelse m.v.

2.3.2. Brug af personoplysninger
Personoplysninger bruges først og fremmest til at gennemføre det køb eller den service, som oplysningerne er indsamlet i forbindelse med. Oplysningerne bruges derudover til at få større kendskab til dig og øvrige brugere af websitet. Denne brug kan bl.a. omfatte undersøgelser og analyser, der er rettet mod en forbedring af vores produkter, tjenester og teknologier, samt visning af indhold og reklamer, der er tilpasset dine interesser og hobbyer.

2.3.3. Kontakt vedr. personoplysninger
Hvis du ønsker adgang til de oplysninger, som er registreret om dig hos NYT SYN, skal du rette henvendelse på nytsyn.dk. Er der registreret forkerte data, eller har du andre indsigelser, kan du rette henvendelse samme sted. Du har mulighed for at få indsigt i, hvilke informationer der er registreret om dig, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i persondataloven.

2.3.4. Beskyttelse af personoplysninger
Ifølge persondataloven skal dine personlige oplysninger opbevares sikkert og fortroligt. Vi gemmer dine personlige oplysninger på computere med begrænset adgang, som er placeret i kontrollerede faciliteter, og vores sikkerhedsforanstaltninger kontrolleres løbende for at afgøre, om vores brugeroplysninger håndteres forsvarligt og under stadig hensyntagen til dine rettigheder som bruger. Vi kan dog ikke garantere 100 procent sikkerhed ved dataoverførsler via internettet. Det betyder, at der kan være en risiko for, at andre uberettiget tiltvinger sig adgang til oplysninger, når data sendes og opbevares elektronisk. Du afgiver således dine personlige oplysninger på eget ansvar.

Den hurtige udvikling af internettet betyder, at ændringer i vores behandling af personoplysninger kan blive nødvendige. Vi forbeholder os derfor ret til at opdatere og ændre nærværende retningslinjer for behandling af personoplysninger. Gør vi det, retter vi selvfølgelig datoen for "sidst opdateret" nederst på siden. I tilfælde af væsentlige ændringer giver vi dig besked i form af en synlig meddelelse på vores websites.

I det omfang der behandles personoplysninger om dig, har du ifølge persondataloven ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger der kan henføres til dig. Såfremt det viser sig, at de oplysninger eller data, der behandles om dig, er urigtige eller vildledende, har du ret til at kræve disse berigtiget, slettet eller blokeret. Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger om dig gøres til genstand for behandling. Du kan også til enhver tid tilbagekalde dit samtykke. Du har mulighed for at klage over behandlingen af oplysninger og data vedrørende dig. Klage indgives til Datatilsynet, jf. persondatalovens § 58, stk. 1

 

Sidst opdateret 23. januar 2014

Scroll ned
for at se mere
om Om NYT SYN

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og til statistik. Denne information deles med tredjepart. Læs mere om cookies

LUK