Kontaktlinser til børn og unge

Børn er aktive i mange timer hver dag - de leger, klatrer i træer og spiller bold. Kontaktlinser kan være en god idé til børn og unge, der ønsker friheden til at bevæge sig frit i en aktiv hverdag, eller bare ønsker at kunne vælge et brillefrit look.

Kan børn bruge kontaktlinser?

Børn helt ned til 8-års alderen kan bruge kontaktlinser - og de kan også sagtens lære at sætte linserne i og tage dem ud. Vores optikere står klar til at hjælpe jer med at finde de optimale og mest komfortable linser til dit barn, og giver en grundig instruktion i at bruge dem. Og vi giver ikke op, før I er helt trygge ved at bruge dem.

7 fordele ved kontaktlinser til børn

● Klart syn i hele synsfeltet ● Større bevægelsesfrihed ● Kontaktlinser dugger ikke i vådt vejr ● Hvis barnet dyrker sport, vil linserne aldrig sidde i vejen ● Mulighed for at vælge mellem briller og et brillefrit look. ● Barnet kan få kontaktlinser på abonnement

Kontaktlinser kræver god hygiejne

Langt de fleste børn kan lære at bruge kontaktlinser, men det kræver en vis modenhed hos barnet at kunne holde god linsehygiejne. Det er eksempelvis vigtigt, at barnet hsuker at vaske hænder, når linserne sættes i og tages ud og også husker at rense og håndtere linserne korrekt.

Gode hygiejneråd til linsebrugere

• Vask altid hænder grundigt, inden linserne sættes i eller tages ud. • Tør dine hænder med et rent og ubrugt håndklæde. • Opbevar altid linserne i et rent etui med linsevæske, når du ikke bruger dem. • Brug den linsevæske, som din optiker har anbefalet til dine linser. • Genbrug ikke endagslinser

Dit barn kan sagtens lære at bruge linser - vi hjælper jer i gang

Det skal du vide om kontaktlinser

Det kan føles som en stor opgave at hjælpe sit barn i gang med kontaktlinser - særligt hvis man aldrig selv har brugt dem. Det er helt forståeligt. Men det er faktisk nemmere at bruge linser, end du måske tror.

Nyd friheden med linser

Du kender sikkert de situationer, hvor brillerne af og til er i vejen for dit barn. Få en synsløsning der passer til en aktiv livsstil, så dit barn ikke skal lade sig begrænse af sit syn. Så er der frihed til at lege, spille fodbold og være aktiv.

Brems udviklingen af nærsynethed med speciallinser


Man ser i øjeblikket en stigning i antallet af nærsynede børn over hele verden. Nærsynethed kan både skyldes arvelighed, men man ser også en sammenhæng mellem udviklingen af nærsynethed og børn/unges store forbrug af smartphones og computerskærme. Barnets øjne er nemlig ikke bygget til at stille skarpt på så kort afstand i så mange timer hver dag. 

Nærsynethed skyldes en brydningsfejl i øjet, hvor lyset samles i et punkt foran nethinden i stedet for på nethinden. Brydningsfejlen gør det svært at fokusere på ting, der befinder sig på lang afstand. Derfor er det vigtigt, at barnet regelmæssigt får pauser fra skærmarbejdet og kommer udenfor, hvor øjnene skal stille skarpt på længere afstande.

Korrektion af nærsynethed med kontaktlinser
Nærsynethed hos børn kan korrigeres med enten briller eller kontaktlinser i den rette styrke. Almindelige kontaktlinser tager højde for barnets synsudfordring, så barnet får et skarpt syn på lang afstand ved brug af linserne.

Brems udviklingen af nærsynethed med speciallinser
Der er flere muligheder for at bremse udviklingen af nærsynethed hos børn, bl.a. bløde endagslinser til myopibehandling. I midten af linsen korrigeres barnets afstandssyn som ved sædvanlige linser, men rundt om er der aktive zoner af næsten usynlige mikrostrukturer, der stimulerer barnets afstandssyn, ved at veksle mellem synskorrektion og uskarphed. Dette har vist sig at bremse udviklingen af nærsynethed.

Natlinser er en hård linse, som barnet sover med om natten, så kontaktlinsen kan omforme linsen i barnets øjne. Det betyder, at barnet kan få et skarpt syn, når det vågner og ikke behøver bruge hverken almindelige kontaktlinser eller briller i dagtimerne. Samtidig kan udviklingen af nærsynethed bremses, så barnets synsudfordring ikke forværres yderligere.

Tag kampen op mod nærsynethed

MiSight® 1 day er en endagslinse udviklet til børn og unge. Den giver barnet et skarpt syn og kan bremse udviklingen af nærsynethed. Book en gratis synstest og hør mere om, hvordan MiSight® 1 day-kontaktlinser kan hjælpe dit barn.

Sådan ved du, om barnet har synsudfordringer

Det kan være svært at vide, om ens barn har synsudfordringer, for de kan ikke nødvendigvis sætte ord på det. Der er dog nogle tegn i barnets adfærd, som du kan holde øje med for at vurdere, om det har synsudfordringer.

Lad barnet kombinere briller og linser

For langt de fleste vil en kombination af briller og kontaktlinser være den optimale synsløsning. I nogle situationer er det bedst med briller - i andre situationer vil kontaktlinser være optimalt. Giv dit barn den størst mulighed frihed og lad det selv vælge, om det skal være brille- eller linsedag.

Hos os kan I få mange typer kontaktlinser

Enkeltstyrke
Der findes forskellige typer enkeltstyrkelinser, eksempelvis endagslinser og 14-dagslinser. Fælles for alle kontaktlinser er, at din Nyt Syn optiker kan vejlede jer om den rette løsning til dit barn. - Læs mere om enkeltstyrkelinser
Natlinser
Vidste du, at dit barn kan sove sin nærsynethed væk med natlinser? - Læs mere om natlinser
Speciallinser
Briller med høje styrker kan give problemer som f.eks. vægt, forvrængning, forandringer af barnets ansigt gennem brilleglassene og gener ved dyrkning af sport. Med kontaktlinser slipper man for alle disse problemer. Høje styrker og større bygningsfejl kræver speciallinser. Har dit barn +/- 20,00 og bygningsfejl op til 6,00, er det ingen hindring. Stort set alle kan få en individuelt tilpasset og komfortabel linseløsning trods en høj styrke. Kom ind til din lokale Nyt Syn optiker og hør mere.
Bygningsfejl/toriske linser
Mange tror fejlagtigt, at hvis de har en bygningsfejl, så kan de ikke bruge kontaktlinser, men toriske linser er netop specialdesignede til at afhjælpe det problem. Kontakt din Nyt Syn optiker så I sammen kan finde de rigtige linser til dit barn. Toriske linser fås både som endagslinser, 14-dagslinser og månedslinser.

Når dit barn skal have linser

Hvis du overvejer kontaktlinser til dit barn, så bestil tid til en synstest og kontaktlinseudmåling. Her foretager optikeren en grundig undersøgelse af barnets øjne, og I bliver instrueret i, hvordan I bruger kontaktlinser. Til sidst afprøver I sammen den linse, der passer bedst til dit barn. Vær opmærksom på, at børn under 10 år skal til øjenlæge, før vi kan lave briller eller kontaktlinser til dem.

Få dine kontaktlinser til dit barn på abonnement

Det er nemt at få kontaktlinser til dit barn på abonnement. Med et linseabonnement er I altid sikre på at have kontaktlinser på lager, og vi giver jer besked, når det er ved at være tid til afhentning af nye kontaktlinser til barnet - nemt!