Hvad er flerstyrkelinser?
Har du udfordringer med at læse ved lav belysning? Eller føler du, at du skal holde ting på længere afstand, end du plejer for at kunne læse? Så oplever du sandsynligvis aldersbetinget langsynethed (også kaldet presbyopi), og så kan du muligvis få gavn af flerstyrkelinser.
Behovet for flere styrker øges med alderen
Presbyopi kommer med alderen, og det er helt naturligt. De fleste af os begynder nemlig at opleve synsudfordringer, når vi runder 40+ år. Med alderen svækkes øjets evne til at fokusere på ting, der befinder sig tæt på, mens vores syn på længere afstande ikke nødvendigvis forringes tilsvarende. Der opstår altså et behov for forskellige synskorrigerende styrker alt efter hvilken afstand, øjet skal fokusere på. Kontaktlinser eller brilleglas med flere styrker kan derfor blive nødvendigt for at se skarpt på forskellige afstande.
Hvordan fungerer flerstyrkelinser?
Flerstyrkelinser (multifokale kontaktlinser) kan sammenlignes med brilleglas, der har glidende overgang. Briller med glidende overgang har et læsefelt nederst i glasset, et styrkefelt til mellemafstande i midten og et felt øverst i glasset til fokus på længere afstande. På grund af brilleglassets opbygning er det nødvendigt at dreje hovedet for at skifte fokus på forskellige afstande, så øjet ser igennem det rigtige styrkefelt i brilleglasset. Fokuspunktet i multifokale kontaktlinser er derimod opbygget af ringe frem for felter, så styrken følger øjets bevægelser. Multifokale kontaktlinser kan derfor føles befriende for nogle brillebrugere, da de ikke er nødsaget til at følge øjets bevægelser med hovedet for at se skarpt.
Et alternativ til den aktive type
Hvis du bruger læsebriller til hverdag, kan multifokale linser være et godt alternativ for dig. Med flerstyrkelinser slipper du for at have læsebrillerne med dig overalt, og du behøver ikke at tage brillerne af og på, når du skal se klart på varierende afstande. Er du meget aktiv på arbejde eller i hverdagen, så vil flerstyrkekontaktlinser også være et godt alternativ til briller med glidende overgang. Kontaktlinserne kan nemlig give dig større frihed til at bevægelse og aktivitet, så du ikke skal bekymre dig om brilleglas, der dugger eller går i stykker.
Vi samarbejder med de førende linseleverandører på markedet, f.eks. Alcon, Bausch & Lomb og CooperVision. Fælles for alle vores flerstyrkelinser er, at de baseret på innovative teknologier, der ikke udtørrer øjet, så du har friske øjne hele dagen. Udvalget af linsemærker i de enkelte Nyt Syn butikker kan variere.