Synsproblemer

Vi kan alle blive ramt af synsproblemer. Læs om de mest almindelige her - og få råd til, hvordan du kan få dit skarpe syn igen.

  • Læsebriller

    Hvis du synes, at det er blevet sværere at læse avisen, så er du ikke alene. Mange oplever, at synet begynder at ændre sig i starten af 40’erne. Det sker, fordi øjets linse bliver mindre fleksibel, og derfor får man sværere ved at fokusere. Fordi udviklingen sker over en lang periode, er det dog ikke alle, som kæder det sammen med et behov for briller eller kontaktlinser.

  • Skærmbriller

    Oplever du hovedpine og trætte øjne efter arbejdsdagen for computerskærmen? Så er det nok på tide, at du får dig et par skærmbriller. Skærmbriller med ZEISS Office Lenses er specielt optimeret til kontor- og computerarbejde, så det bliver mere behageligt for dine øjne at komme igennem arbejdsdagen.

  • Langsynet

    Langsynethed, eller hyperopi, er en helt almindelig øjensygdom. Det forekommer, hvis hornhindens krumning er flad, eller hvis øjets er for kort. Derfor kan man ikke fokusere klart. På lang afstand ses genstande tydeligt, men på kortere afstande virker de slørede.

  • Nærsynet

    Nærsynethed, eller myopi, er en helt almindelig øjensygdom. Det forekommer, hvis øjet ikke kan bryde eller afbøje lyset ordentligt. Det medfører, at man ikke kan fokusere klart. På kort afstand ses genstande tydeligt, men på længere afstande virker de slørede.

  • Bygningsfejl

    Bygningsfejl, eller astigmatisme, er uregelmæssigheder på hornhindens krumning. For nogle kan det give synsforstyrrelser. Det er meget svært at finde et perfekt øje, rent faktisk har langt de fleste en lille bygningsfejl, det er bare ikke hos alle, at den er så stor, at det kræver korrektion med linser eller briller. Her kan du læse mere om bygningsfejl, hvordan man stiller diagnosen, og hvilke behandlingsmuligheder der findes.

  • Natteblindhed

    Oplever du udfordringer med at se, når du færdes i mørke og om natten? Så er du ikke alene. Mange danskere oplever vanskeligheder med at navigere og se objekter og detaljer efter mørkets frembrud. Udfordringer med nattesynet kaldes også i daglige tale natteblindhed, og det kan være en meget ubehagelig oplevelse, fordi et godt syn er en forudsætning for at kunne færdes trygt.

  • Dobbeltsyn

    Dobbeltsyn, eller diplopi, er en synsforstyrrelse, der betyder at én genstand gennem synet kan blive opfattet som to. Det sker, fordi øjets to synsakser ikke er rettet mod det samme punkt. Den mest normale udgave er ”kikkert dobbeltsyn”, der påvirker det ene øje og øjnenes evne til at samle billederne. Dobbeltsyn kan være et tegn på en række forskellige øjenproblemer, og kan være alvorligt. Derfor bør du reagere hurtigt, hvis du oplever, at du ser dobbelt.

  • Sløret syn

    Der kan være flere årsager til, at du føler dig svimmel og har et sløret syn. Det kan blot betyde, at du har brug for briller eller en anden styrke i din nuværende briller, men det kan også skyldes mere alvorlige årsager såsom AMD, grå eller grøn stær. Det er derfor vigtigt, at du får undersøgt dit syn, hvis du ofte oplever et tiltagende eller pludseligt sløret syn.

  • Tørre øjne

    Tørre øjne er en ret normal tilstand. Det skyldes som regel, at øjnene ikke producerer tårer nok, eller at de fordamper for hurtigt fra øjet. Normalt er det ikke en alvorlig tilstand. Dermed ikke sagt at det ikke kan være ubehageligt. Her kan du læse mere om symptomer, årsager og hvad der kan afhjælpe problemet.

  • Trætte øjne

    Trætte og anstrengte øjne er oftest et tegn på, at dit syn har ændret sig. Heldigvis kan briller eller kontaktlinser med den rette styrke afhjælpe problemet, så du igen kan få dit skarpe syn tilbage. Læs mere om trætte øjne, og hvad der kan være årsagen til, at du oplever trætte øjne.

  • Smerter i øjnene

    Oplever du smerter i øjet, bør det altid tages alvorligt. Smerter i øjet kan både være forårsaget af en ufarlig betændelsestilstand eller mere alvorlige øjensygdomme som akut grøn stær. Får du ondt i øjnene bør du derfor altid kontakte din læge, så årsagerne til smerterne kan blive undersøgt.

  • Røde øjne

    Røde øjne er dine øjnes måde at fortælle dig, at der kan være noget galt eller noget irriterer dit syn. Stort set alle mennesker vil på et tidspunkt opleve at få røde øjne, og det er helt almindeligt. Det er ikke nødvendigvis farligt, da der kan være mange årsager til at du oplever røde øjne.

  • Skelen

    Skelen (strabismus) eller skeløjethed er når dine øjne ikke arbejder sammen og er rettet mod det samme punkt. Det skyldes en fejl, hvor hvert øje stiller i forskellige retninger. Læs mere om skelen og de muligheder vi har for at afhjælpe skelen her.

  • Øjenmigræne

    Øjenmigræne er en type migræne, der udløser periodiske synsforstyrrelser, der ikke forekommer i sammenhæng med migrænehovedpine. Øjenmigræne giver synsforstyrrelser, men det er en ufarlig tilstand, som ikke giver varige mén.

  • Synet efter hjernerystelse

    En hjernerystelse kan påvirke dit syn med symptomer som sløret eller dobbeltsyn, lysfølsomhed og problemer med at fokusere. Hvis du oplever synsproblemer efter et slag mod hovedet, bør du straks få det undersøgt af en læge.

  • Synet i sammenhæng med demens

    Ubehandlet nedsat syn kan øge risikoen for demens ved at overbelaste hjernen og påvirke hukommelse, koncentration og social interaktion. Hos Nyt Syn prioriterer vi din øjensundhed, som er afgørende for dit generelle velvære.

Hvad er symptomer på synsproblemer?

Oplever du symptomer som sløret syn, at du har svært ved at fokusere med øjnene eller hovedpine, så har du sandsynligvis en helt almindelig og ufarlig synsfejl. Det kan være, at du er nærsynet, langsynet eller har en bygningsfejl, der kan korrigeres med briller eller kontaktlinser.

Symptomer på synsproblemer bør dog altid tages alvorligt. Selvom synsproblemer som tåget syn  og trætte øjne muligvis blot forårsages af et behov for briller eller en ny styrke i din nuværende synsløsning, så bør du altid få tjekket synsforandringer hos din optiker eller øjenlæge. Har du ondt i øjet, eller oplever du dobbeltsyn, kan det være tegn på mere alvorlige synsudfordringer eller øjensygdomme,

Hvad skal man gøre ved synsproblemer?
Oplever du synsforandringer eller synsproblemer, bør du derfor altid kontakte din lokale optiker eller øjenlæge, der kan undersøge årsagen til synsforandringen.

Vi hjælper dig!

Din lokale optiker står klar med råd og vejledning, så du får den rette synsløsning.