Hjernerystelse: Sådan påvirker det dit syn

Symptomer på hjernerystelse

En hjernerystelse kan have betydelige påvirkning på dit syn, og synsforstyrrelser er en af de mest almindelige symptomer. Det kan være svært at opdage en hjernerystelse umiddelbart efter et slag af hovedet, især hvis symptomerne udvikler sig langsomt. 

Symptomer på hjernerystelse i relation til dit syn kan være:

• Sløret syn
• Dobbeltsyn
• Lysfølsomhed
• Problemer med at stille skarpt
• Balanceproblemer og svimmelhed
• Hovedpine og ubehag i omgivelser med mange visuelle stimuli

Ud over disse synsrelaterede symptomer kan du også opleve generelle tegn på hjernerystelse som hovedpine, kvalme, koncentrationsbesvær og træthed. Hvis du oplever synsproblemer efter et slag mod hovedet, er det vigtigt at få dit syn undersøgt af en læge, som kan afgøre, om din hjerne er påvirket af slaget.

Hvornår skal man søge læge efter at have slået hovedet?

Dit syn kan give en indikation af, hvor alvorlig skaden er. Det er vigtigt at være opmærksom på synsforandringer og søge lægehjælp, hvis du oplever pludselige synsforandringer efter et slag mod hovedet. Det er vigtigt at søge lægehjælp, hvis du efter et hovedslag oplever:

  1. 1

    Vedvarende sløret syn eller dobbeltsyn

  2. 2

    Tiltagende hovedpine eller kvalme

  3. 3

    Svær svimmelhed eller problemer med balancen

  4. 4

    Problemer med at orientere dig visuelt i dine omgivelser

Behandling af hjernerystelse og synsproblemer

Når synet er påvirket efter en hjernerystelse, er det vigtigt at få den rette behandling. Dette kan omfatte hvile - især i de første dage efter skaden, samt en begrænsning af skærmtid og eksponering for stærkt lys, fordi det kan mindske synsbelastningen. Hvis synsproblemerne fortsætter, kan synstræning være en effektiv løsning til at genoprette normale synsfunktioner.

I nogle Nyt Syn butikker tilbyder vi synstræning. Kontakt din lokale Nyt Syn optiker for at høre om mulighederne. Synstræning kan være en effektiv løsning til at forbedre synet ved langvarige symptomer som dobbeltsyn, problemer med at fokusere og lysfølsomhed.

Senfølger af hjernerystelse

Nogle oplever langvarige synsproblemer efter en hjernerystelse, som oftest opdages når du vender tilbage til hverdagens aktiviteter. Typiske synsrelaterede senfølger kan være: • Problemer med at stille skarpt på objekter tæt på eller langt væk • Vedvarende sløret syn eller dobbeltsyn • Øjenbelastning og hurtig øjentræthed ved læsning eller skærmarbejde • Øget følsomhed over for lys

Behandling af senfølger

Senfølger af en hjernerystelse kan påvirke din dagligdag, og det er derfor vigtigt, at du får tjekket dit syn for at finde ud af, om du har brug for behandling. Behandling kan indebære synstræning eller briller med specielt tilpassede farvefiltre, som kan afhjælpe lysfølsomhed.

Book en synsprøve med sundhedstjek hos Nyt Syn

Hos Nyt Syn holder vi altid øje med din øjensundhed, når vi udfører en synsprøve. Det er vigtigt at få tjekket dit syn regelmæssigt for at opdage eventuelle problemer, der kan påvirke din livskvalitet. Bestil tid hos din lokale Nyt Syn optiker til en grundig synsprøve med sundhedstjek, hvor vi undersøger: • Din synsstyrke • Samsynet (samspillet mellem dine øjne) • Eventuelle øjensygdomme • Din generelle øjensundhed

Book gratis synstest

Vores autoriserede optikere står klar til at hjælpe dig med at vurdere dit syn. Vi tilbyder også løsninger som briller og andre hjælpemidler, der kan forbedre dit syn og din livskvalitet. Nogle Nyt Syn butikker tilbyder også synstræning.