En blodsprængning i øjet, også kaldet en subkonjunktiv blødning, opstår, når et lille blodkar i det hvide i øjet brister (sclera). Det kan se dramatisk ud med en rød plet i øjet, men er som regel ufarligt og går ofte over af sig selv igen inden for få uger. Blodsprængte øjne giver sjældent smerter eller påvirker synet, men kan skabe en let irritation eller en følelse af "grus" i øjet.
Årsager til blodsprængning i øjet
Blodsprængninger i øjet kan opstå af flere grunde, bl.a.:
• Hoste, nysen eller opkast, der øger trykket
• Hård fysisk aktivitet eller anstrengelse
• Kraftig øjengnidning eller tryk på øjet
• Højt blodtryk eller blødningsforstyrrelser
Oplever du ofte blødning i øjet?
Book en gratis synstest og lad vores dygtige optikere hjælpe dig.
En blodsprængning i øjet viser sig som en rød prik eller en blodansamling i det hvide i øjet. Det kan virke bekymrende, men er som regel smertefrit. I de fleste tilfælde er der ingen påvirkning af synet, og tilstanden forsvinder af sig selv over tid.
Der er som regel ingen behandling nødvendig, da en blødning i øjet forsvinder af sig selv inden for omkring en til to uger. Hvis du oplever irritation, kan kunstige øjendråber hjælpe med at lindre ubehaget. Det er også vigtigt at undgå at gnide i øjet, da det kan forværre tilstanden.
Hvad kan du selv gøre?
Blodsprængte øjne er ofte harmløse, men hvis du oplever smerter, synsforandringer eller gentagne blodsprængninger, kan du opsøge en optiker. Har du en øjenskade, tager blodfortyndende medicin eller mistænker en underliggende sygdom, bør du kontakte en læge. Er du i tvivl, så besøg din nærmeste Nyt Syn butik for en vurdering af din øjensundhed.