Åbningstider

Nyt Syn Vejland Briller
Ane Iversen
Indehaver og optometrist
Nikolaj Iversen
Butiksbestyrer
Jette Rønnenfelt
Optometrist
Charlotte Nyberg
Optometrist
Victoria Constantin
Optometrist stud.
Linda Bach
Butiksassistent
Gå på opdagelse i vores brilleudvalg














Din lokale optiker på Amager
"Hos os får du altid en grundig synsprøve"
Vi går op i kvalitet, sundhed, komfort og øget livskvalitet
Dit syn er afgørende for din livskvalitet – faktisk stammer 75% af dine sanseindtryk fra øjnene. Hos Nyt Syn Vejland Briller tager vi os derfor god tid til din synsprøve, så vi kan finde den optimale synsløsning til dig.
Præcise målinger med ZEISS-certificering
For at sikre den bedste kvalitet arbejder vi med avanceret ZEISS-måleudstyr. Som ZEISS-certificerede optikere har vi adgang til markedets mest præcise teknologier, herunder ZEISS i.Profiler, der måler selv de mindste detaljer i dine øjne. Det betyder, at vi kan skræddersy brilleglas med dit syns unikke "fingeraftryk" for maksimal skarphed og komfort.
Sundhedstjek af dine øjne
Under din synsprøve undersøger vi ikke kun din synsstyrke, men også dit øjes sundhed. Hvis vi opdager tegn på øjensygdomme eller andre unormale forhold, henviser vi dig videre til en øjenlæge eller læge for nærmere undersøgelse.
Briller eller kontaktlinser – vi finder den bedste løsning
Når din synsprøve er færdig, taler vi om dine behov. Skal du have briller, kontaktlinser eller en kombination? Vi hjælper dig med at finde den bedste synsløsning, så du får både komfort og optimal synskvalitet.
Hos os finder du et nøje udvalgt sortiment af brillestel fra både små designere og store modehuse – altid i høj kvalitet. Vi guider dig til det rette stel, men du kan også låne stel med hjem, så du kan træffe dit valg i ro og mag.
Besøg os på Amager og få en grundig synsprøve
Uanset om du har brug for briller, kontaktlinser eller solbriller, står vi klar til at hjælpe dig. Kom forbi vores butik på Amagerbrogade 264 og få en grundig synsprøve samt professionel vejledning. Vi glæder os til at tage hånd om dit syn!
Find os på Amager i Nyt Syn Vejland Briller
Service & produkter
- Eget værksted
- Hos Nyt Syn Vejland Briller er vi passionerede omkring vores håndværk. Derfor har vi vores eget værksted med sliberi, hvor vi selv sliber alle glas til vores briller. Det sikrer dig den bedste kvalitet – hver gang. Vi sætter en ære i vores arbejde og står inde for hver eneste brille, der forlader butikken. Ofte kan vi slibe glassene, mens du venter, så du får dine briller med hjem hurtigst muligt. Skulle uheldet være ude, er vi altid klar til at reparere både små og store skader.
- ZEISS Certificering
- Hos Nyt Syn er vi ZEISS certificerede. Det betyder dels, at vi har markedet mest præcise måleinstrumenter fra ZEISS, men også at vi løbende uddannes og testes i nyeste produkter og viden om optik. Vi er stolte af vores ZEISS certificering. Det betyder nemlig, at vi kan hjælpe dig til at se skarpere, klarere og mere afslappet. Du er velkommen til at booke en synsprøve og selv opleve forskellen.
- Lån stel med hjem
- Hos Nyt Syn finder du et stort udvalg af spændende og smarte brillestel. Som regel er det rart at vide, hvad familie, venner eller kolleger mener. Derfor kan du låne stel med hjem, så du stille og roligt kan overveje og vælge det helt rigtige.
- Rentefri betaling
- Med rentefri betaling kan du købe de briller, du helst vil have og fordele betalingen over 12 eller 24 måneder – uden at det koster ekstra. Der er nemlig 0 kr. i udbetaling, 0 kr. i rente og 0 kr. i gebyr, og ingen skjulte betingelser. Tværtimod kan du købe alle de briller, solbriller og linser, du vil – og lige så ofte du har lyst. Læs mere om rentefri betaling
- Speciallinser
- Briller med høje styrker kan give problemer som f.eks. vægt, forvrængning, forandringer af dit ansigt gennem brilleglassene og gener ved dyrkning af sport. Med kontaktlinser slipper du for alle disse problemer. Høje styrker og større bygningsfejl kræver speciallinser. Har du +/- 20,00 og bygningsfejl op til 6,00, er det ingen hindring. Stort set alle kan få en individuelt tilpasset og komfortabel linseløsning trods en høj styrke. Kom ind og hør mere.
- Skærmbriller
- Når du arbejder ved computerskærm, kan du have stor fordel af at bruge en brille, der er specielt udviklet til at give dine øjne de bedste arbejdsforhold. Du har nemlig brug for en brille, der er særligt tilpasset din synsafstand til skærmen, så du ikke anstrenger øjnene, når du kigger på skærmen. Dette kan også give dig andre gener i form af stivhed i skuldre eller hovedpine. Hvis du har mange timers skærmarbejde hver dag, er det vigtigt, at dine øjne slapper mest muligt af. Hos os kan du få tilpasset skærmbrillen efter dine behov, så du både kan se skarpt på skærm og tastatur samt ud til en afstand af flere meter, så du ikke behøver tage brillen af og på, når du kigger væk fra skærmen. Kontakt os i butikken, så kan vi sammen finde en skærmbrilleløsning til dig. Er det nødvendigt for dig at bruge skærmbriller som en del af dit arbejde, er det din arbejdsgiver, der skal betale for brillerne. Hvis din arbejdsgiver ikke allerede har en skærmbrilleaftale, kan de kontakte os på erhverv@nytsyn.dk og høre mere om mulighederne.
- Natlinser
- Med natlinser slipper du for briller, dagslinser og laser-operation. Natlinser korrigerer dine øjnes hornhinder, mens du sover. Når du vågner, tager du natlinserne ud, og så kan du se klart uden briller og dagslinser i op til 16 timer. Flere studier viser desuden, at hvis børn og unge bruger natlinser, kan udviklingen af nærsynethed bremses. Du er velkommen i butikken, så fortæller vi gerne mere om natlinser. Læs mere om natlinser
- Syn for sagen
- Hos Nyt Syn Vejland Briller betyder synet alt, og vi arbejder altid for at gøre en forskel. Også uden for Danmarks grænser. Hvis du afleverer dine gamle briller og solbriller i vores butik, sørger vi for, de kommer til at gøre gavn blandt svagtseende fattige i Afrika. Året rundt indsamler vi briller til projektet, så du er altid velkommen til at komme ind og aflevere dem, du bare har liggende.
Håndplukket sortiment
Stort udvalg af solbriller













