Briller eller kontaktlinser? Har du overvejet en kombination?

Tror du ikke, at du kan bruge kontaktlinser? Vi vil gerne udfordre dig, fordi vi mener, at en kombination af briller og kontaktlinser kan være den helt optimale løsning for dig.

7 fordele ved at bruge kontaktlinser:

● Du har et klart syn i hele dit synsfelt ● Du får større bevægelsesfrihed ● Kontaktlinser dugger ikke i vådt vejr ● Hvis du dyrker sport, vil du aldrig opleve, at de sidder i vejen ● Du kan gå med alle de smarte moderigtige solbriller uden styrke ● Du kan skifte stil, når det passer dig ● Du kan få kontaktlinser på abonnement

Linser til alle behov

Uanset hvilke krav du har til dine linser, så har vi nogle, der matcher dit behov. Vi har kontaktlinser til den prisbevidste linsebruger og til dig, der har meget høje krav til komfort og ønsker at få det optimale ud af dit syn. Hør mere om de optimale linser for dig hos din lokale Nyt Syn optiker.

Få en optimal synsløsning i alle situationer

Er du ofte fysisk aktiv i løbet af arbejdsdagen, så vil du sandsynligvis opleve langt større bevægelsesfrihed i hverdagen ved at kombinere brillerne med et kontaktlinse-abonnement. Hvad enten du er mekaniker, pædagog eller noget helt tredje, så udfordrer vi dig gerne til at prøve kontaktlinser, så du selv kan opleve friheden uden briller.

Kontaktlinser til børn

Kontaktlinser kan være en god løsning for både børn, unge og voksne. Børn kan faktisk sagtens selv lære at sætte kontaktlinserne i og tage dem ud igen. Er du på udkig efter kontaktlinser til børn, så hjælper vi jer gerne i gang.

Nervøs for at prøve kontaktlinser?

Du er måske tilbageholdende med at skulle sætte en kontaktlinse på øjet. Det er forståeligt nok – det var vi allesammen til at begynde med. Men det er meget nemmere, end du tror. Millioner af mennesker verden over bruger kontaktlinser, og det vil på ingen tid føles helt naturligt - også for dig.

Få frihed til at dyrke din passion med linser

Løb, cykel, badminton eller fitness - uanset hvilken hobby du dyrker, kan brillerne engang i mellem være i vejen, og det kan være afgørende for din præstation. Ved at kombinere brillerne med et kontaktlinse-abonnement er du altid sikret et skarpt syn, så du har frihed til at kunne præstere dit bedste, når du dyrker din hobby.

Brug dem hver dag... eller bare når det passer dig

Alle kan lære at bruge linser

Har du tidligere prøvet linser, og var det en ubehagelig oplevelse for dig? Det vil vi gerne rette op på. Nye teknologier og kvalitetsmaterialer gør det muligt at lave komfortable linser til alle. Vores optikere giver dig en grundig instruktion i, hvordan du bruger linserne, og de giver ikke op, før du er glad for dem. Vi kan gøre dig glad for at bruge linser - og ikke mindst give dig et klart syn og komfort dagen lang.

Prøv linser gratis i 10 dage

Book tid online til en gratis synstest hos din lokale Nyt Syn optiker og prøv linser gratis i 10 dage.

Hos os kan du få mange typer kontaktlinser

Enkeltstyrke
Der findes forskellige typer enkeltstyrkelinser, eksempelvis endagslinser og 14-dagslinser. Fælles for alle kontaktlinser er, at din Nyt Syn optiker kan vejlede dig om den rette løsning, som passer til dine behov. - Læs mere om enkeltstyrkelinser
Flerstyrke/multifokale linser
Omkring 40-50 års alderen får de fleste brug for briller eller kontaktlinser med flere styrker (multifokale), så synet er skarpt både ved fokusering på ting tæt på og langt væk. Hvis du vil undgå at skulle holde styr på læsebriller og tage dem af og på, kan multifokale linser være en rigtig god løsning for dig. - Læs mere om flerstyrkelinser
Natlinser
Vidste du, at du kan sove din nærsynethed væk med natlinser? - Læs mere om natlinser
Speciallinser
Briller med høje styrker kan give problemer som f.eks. vægt, forvrængning, forandringer af dit ansigt gennem brilleglassene og gener ved dyrkning af sport. Med kontaktlinser slipper du for alle disse problemer. Høje styrker og større bygningsfejl kræver speciallinser. Har du +/- 20,00 og bygningsfejl op til 6,00, er det ingen hindring. Stort set alle kan få en individuelt tilpasset og komfortabel linseløsning trods en høj styrke. Kom ind til din lokale Nyt Syn optiker og hør mere.
Bygningsfejl/toriske linser
Mange tror fejlagtigt, at hvis de har en bygningsfejl, så kan de ikke bruge kontaktlinser, men toriske linser er netop specialdesignede til at afhjælpe det problem. Kontakt din Nyt Syn optiker så I sammen kan finde de rigtige linser til dig. Toriske linser fås både som endagslinser, 14-dagslinser, månedslinser og døgnlinser.
Farvede linser
Er du til fest, farver og forandring? Så er farvede linser lige noget for dig. - Læs mere om farvede linser

Nyd friheden med linser

Du kender sikkert alle de situationer, hvor brillerne af og til er i vejen. Få en synsløsning der passer til din aktive livsstil, så du ikke længere skal lade dig begrænse af dit syn. Du hopper jo sikkert heller ikke i dine fine laksko, når du skal ud at dyrke motion. Hver ting til sin tid.

Er linser noget for dig?

Er du i tvivl om, om kontaktlinser er noget for dig? Vi giver dig svarene på dine spørgsmål her. Du er også altid velkommen til at besøge os i butikken til en uforpligtende snak om linser.

Når du skal have linser

Hvis du overvejer kontaktlinser, så bestil tid til en synstest og kontaktlinseudmåling. Her foretager optikeren en grundig undersøgelse af dine øjne, og du bliver instrueret i, hvordan du bruger kontaktlinser. Til sidst afprøver I sammen den linse, der passer bedst til dig.

Klart syn dagen lang - uden briller

Få dine kontaktlinser på abonnement

Hvis du overvejer kontaktlinser, så book tid til en synstest og kontaktlinseudmåling hos din nærmeste Nyt Syn optiker. Her foretager optikeren en grundig undersøgelse af dine øjne, og du bliver instrueret i, hvordan du bruger kontaktlinser. Til sidst afprøver I sammen den linse, der passer bedst til dig.

Farvede kontaktlinser

Giv dine øjne et twist med farvede kontaktlinser. Forstærk din naturlige øjenfarve eller skift øjenfarve efter outfit eller arrangement med farvede kontaktlinser.

Gå til årlig kontaktlinsekontrol

Når du bruger kontaktlinser, er det vigtigt at sikre, at dine øjne forbliver sunde, og at linserne sidder korrekt. Regelmæssig kontaktlinsekontrol er vigtig, fordi dit syn kan ændre sig over tid, ofte så gradvist, at du ikke bemærker det. Små ændringer i komfort og synsskarphed kan være tegn på, at dine linser ikke længere passer korrekt, hvilket kan påvirke øjensundheden. En årlig linsekontrol sikrer, at dine linser stadig opfylder dine behov.