Skal jeg have briller?

Behov for en synstest?

Synet er din vigtigste sans, og derfor er det også meget vigtigt at passe godt på det. Den bedste måde at gøre det på, er gennem regelmæssig kontrol af dit syn og dine øjne. Når du får lavet en synstest hos Nyt Syn, finder vi sammen ud af, om du har behov for briller eller kontaktlinser, eller om alt er, som det skal være. Derudover kan dine øjnes sundhed også nogle gange sige noget om dit generelle helbred. Hvis du kan nikke genkendende en eller flere af nedenstående punkter, kan det være en god idé at bestille tid til en synstest hos en af vores optikere.

8 tegn på at du har brug for briller

Der er mange tegn, der kan indikere, at du kunne have brug for briller. Her er en række symptomer, som du bør holde øje med: - Sløret syn - Hovedpine - Trætte og overanstrengte øjne - Læsevanskeligheder og koncentrationsbesvær - Røde eller tørre øjne - Ømhed i nakke og skuldre - Behov for mere læselys - Udfordringer med at fokusere med øjnene

Gode grunde til at få lavet en synstest

Du er over 40 år
Alle kan få problemer med synet, men er du over 40 år, er det især en god idé at henvende sig til en optiker og finde ud, om dit syn er, som det skal være.
Du oplever prikker for øjnene og cirkler af lys
Cirkler af lys eller prikker for øjnene kan have mange årsager f.eks. en helt naturlig overfølsomhed over for skarpt lys i mørke omgivelser. Det kan også være aldersrelateret og et symptom på sygdom i hornhinden/nethinden eller grå stær.
Trætte øjne eller hovedpine
Oplever du, at dine øjne hurtigt bliver trætte, eller får du hovedpine, når du sidder foran computeren, når du læser, eller når du kører bil? Så kan det være et tegn på, at dit syn ikke er helt, som det skal være. Som regel kan et par briller løse de problemer.
Et sløret syn
Et uskarpt og sløret syn kan have mange forskellige årsager. For langt de fleste kan problemet løses med briller eller kontaktlinser, men det kan dog også have en mere alvorlig baggrund som f.eks. diabetes eller grøn stær. Noget som vi altid holder øje med, når du får lavet en synsprøve med sundhedstjek hos Nyt Syn.
Røde, kløende og tørre øjne
Årsagen til irriterede øjne kan være mange. Nogle gange kan øjendråber afhjælpe problemerne. Hvis symptomerne fortsætter, er det dog en god idé at gå til en af vores optikere og få tjekket synet.
Nærsynet eller langsynet
Hvis du har problemer med at se klart og tydeligt på enten kort eller lang afstand, anbefaler vi at besøge en af vores Nyt Syn butikker og få lavet en synstest. Så kan vi samtidig hjælpe dig med at finde den bedste synsløsning for dig.
Du lider af diabetes eller en anden sygdom
Diabetes og andre sygdomme kan have en påvirkning på dit syn. Derfor er det en god idé at få tjekket synet regelmæssigt.
Familielidelser
Hvis din familie har en historie med diabetes, grøn stær, AMD (øjenforkalkning) eller forhøjet blodtryk, er det vigtigt, at dine øjne bliver undersøgt oftere end hvert andet år, som vi ellers normalt anbefaler. Din optiker hos Nyt Syn kan rådgive dig om, hvor ofte du bør få lavet en synsprøve med sundhedstjek.

Første skridt er en synstest

Den eneste måde, du kan være sikker på, at dit syn er helt, som det skal være, er ved at få lavet en synstest hos en optiker. Så hvis du ikke kan huske, hvornår du sidst fik tjekket synet, anbefaler vi, at du booker en tid til en gratis synstest med det samme.

Synsprøven

Når du får en synsprøve hos Nyt Syn, undersøger vores optiker dit syn og dine øjnes sundhedstilstand. Ud fra undersøgelsen kan optikeren vurdere, om du har brug for briller eller kontaktlinser og henvise dig til en øjenlæge, hvis det er nødvendigt. Dit syn forandrer sig løbende i takt med, at du bliver ældre. Vi anbefaler derfor, at du får tjekket synet mindst hvert andet år. Oplever du ændringer i dit syn, skal du selvfølgelig opsøge din optiker med det samme.

Briller til arbejde

Oplever du trætte og anstrengte øjne ved flere timers arbejde foran computerskærmen, eller når du læser? I det tilfælde er det nok på tide, at du enten får et par læsebriller eller skærmbriller. Vi kan optimere dine briller til at give dig et skarpt syn i nøjagtig den situation, hvor du har behov for det.

Find drømmebriller online - prøv dem i butikken

Gå på opdagelse i vores unikke sortiment af lækre briller og solbriller. Du kan vælge op til 4 brillestel online, som du vi prøve i din lokale Nyt Syn butik.

Ingen fortjener et dårligt syn

Du fortjener et skarpt og godt syn. Har du mistanke om, at du har behov for briller, så gør noget godt for dig selv og book en gratis synsprøve hos en din lokale Nyt Syn optiker.

Hvornår skal man have briller som nærsynet?

Som hovedregel skal du have nye briller, når du oplever mærkbare udfordringer med synet. Som nærsynet, kan du opleve udfordringer med at se skarpt på lang afstand, eksempelvis ved at læse vejskilte eller genkende ansigter. Så ved du, at det er tid til en synsprøve, så du kan få et par briller eller en ny styrke i din nuværende synsløsning.

Skal du have briller for første gang?

Skal du have briller for første gang, er der mange ting at forholde sig til. Skal du vælge en almindelig hverdagsbrille? En læsebrille? Eller måske en skærmbrille?

Hvad er en god synstest?

Det er en stor beslutning at vælge, hvilken optiker du skal gå til med dine synsudfordringer. Man ønsker naturligvis at kunne føle sig tryg og være i gode hænder, så man får den bedste synstest. Men hvad er en god synstest egentlig? Et godt syn afhænger af en god synstest. Hos Nyt Syn starter vi altid vores synsundersøgelse med en synstest, der giver en indikation af, om du har et skarpt syn, eller om du har den rette styrke i din nuværende synsløsning. Synstesten er et godt sted at starte, hvis du er i tvivl om, hvor vidt du har behov for briller eller en opdatering af styrken i dine brilleglas. Hvis synstesten viser, at du ikke får det optimale ud af dit syn, vil optikeren gå videre med en grundig synsprøve for at finde den rette brillestyrke til dine øjne. Optikeren har udstyr, der måler dit syn på 1500 punkter, så dine briller kan specialfremstilles nøjagtigt til dit syn.

Kan jeg få tilskud til briller?

Hvis du er folkepensionist eller førtidspensionist efter den gamle ordning fra før 2003, kan du søge om tilskud til dine briller hos kommunen, og det samme kan du, hvis du er medlem i gruppe 1, gruppe 2 eller gruppe 5 hos Sygeforsikring Danmark.

Den bedste synstest er den, der giver dig et skarpt syn!

Kig ind til en uforpligtende gratis synstest hos din nærmeste optiker og få et tjekket, om dit syn er i topform.

Hvornår er briller nødvendige?

Det er meget individuelt, hvornår briller bliver nødvendige. Helt generelt er briller nødvendige, når du føler, at du har et dårligt syn og oplever udfordringer med at se klart og fokusere med øjnene. Hvis du oplever gener forbundet med synsudfordringer, eksempelvis hovedpine eller smerter i skulder og nakke, der belaster dig i hverdagen, så er det også tegn på, at du bør få dig et par synskorrigerende briller. For nogle kan selv små synsudfordringer være til stor gene, mens andre nærmest ikke lægger mærke til synsudfordringerne, selvom de kunne have gavn af briller.

Hold øje med disse tegn

Selv behovet for meget lave styrker, kan give udfordringer med at læse bogstaverne i favoritbogen. Symptomer, som eksempelvis at du skal anstrenge dine øjne for at læse, er et tegn på, at du kunne have behov for en læsebrille med styrke. Hvis du oplever symptomer som overanstrengte øjne, sløret syn, udfordringer med at fokusere og hovedpine bør du kontakte din lokale Nyt Syn optiker. En hurtig synstest vil kunne afklare, om et par briller er den rette løsning for dine synsudfordringer.

Hvor ofte skal man have nye briller?

Behovet for nye briller varierer fra person til person. Det afhænger bl.a. af ændringer i styrkebehovet, synsproblemer og øjensygdomme. Generelt anbefales det at få en synsprøve hvert andet år for at vurdere, om der er behov for nye briller.

Sløret syn

Sløret syn er oftest blot et symptom på en helt almindelig og ufarlig synsfejl, eksempelvis at du er nærsynet, langsynet eller har en bygningsfejl, der kan korrigeres med briller eller kontaktlinser. Selvom sløret syn oftest blot er et tegn på, at du har behov for briller, bør du altid tage synsforandringer som disse alvorligt. I nogle tilfælde kan sløret syn nemlig være tegn på mere alvorlige synsudfordringer eller øjensygdomme, eksempelvis grå stær eller AMD. Oplever du sløret, bør du altid kontakte din lokale optiker eller øjenlæge, der kan undersøge årsagen til synsforandringen.

Synstest hos optiker eller øjenlæge?


Er du i tvivl om, hvor vidt du skal bestille tid til synstest hos optiker eller øjenlæge, så er du ikke alene. Forskellen på optikeren og øjenlægen kan være kompliceret, men helt generelt kan man sige, at optikeren tager sig af det raske øje og henviser til øjenlægen ved tegn på sygdom, mens øjenlægen tager sig af øjensygdomme. Det vil sige, at hvis du har ondt i øjet eller tegn på sygdomme i øjet eksempelvis fornemmelsen af at have fluer for øjnene, så bør du tage til øjenlægen. Hvis du føler, at dit syn har ændret sig, så du ikke længere får det optimale ud af dit syn, så bør du gå til optikeren. Optikerens fornemmeste opgave er at korrigere dit syn, så du ser skarpt, mens øjenlægen behandler øjenproblemer, øjensygdomme og udfører øjenoperationer.

 Når du får en grundig synsprøve i din lokale Nyt Syn forretning, så holder optikeren altid øje med, om dine øjne er sunde, og om der er tegn på øjensygdomme. Hvis optikeren opdager tegn, der kan indikere en øjensygdom, vil du altid blive sendt videre til en øjenlæge, der kan undersøge det nærmere. Læs mere om øjensygdomme her.

Af samme årsag anbefaler vi, at du får lavet en synsprøve med sundhedstjek ca. hvert andet år, så vi kan tjekke op på, om dine øjne er sunde, og så vi kan sende dig videre til øjenlægen, hvis der er tegn på forandringer, der skal tages hånd om. 

Hvornår skal man have briller?

Personer i alle aldre kan opleve at få brug for briller – både børn unge og voksne. Hvornår du skal have briller, afhænger af hvor meget du generes af dine synsudfordringer. Når du føler, at dit syn er nedsat i en grad, der skaber udfordringer i din hverdag, bør du få et par briller. De fleste af os oplever et begyndende behov for læsebriller i 40-års alderen. Med alderen bliver vores syn dårligere, fordi øjets linse bliver mindre fleksibel. Det betyder, at man kan få sværere ved at fokusere med øjnene og skelne eksempelvis bogstaver fra hinanden. Det er helt naturligt og ufarligt, og denne type aldersrelateret synsudfordring kan korrigeres med et par briller eller kontaktlinser i den rette styrke.

Læsebriller er en god første brille

Har du med alderen fået sværere ved at fokusere med øjnene og skelne mellem bogstaverne i din favoritbog, så kan læsebriller være en god første brille til dig. Læsebrillen er optimeret til at give dig det skarpeste syn på kort afstand, eksempelvis 35-40 cm., og du bruger kun læsebrillen, når du skal fokusere på genstande, der befinder sig tæt på dit ansigt, eksempelvis en bog. Hvis du oplever udfordringer med at skelne bogstaverne fra hinanden og samtidig har udfordringer med at fokusere med øjnene på lang afstand, vil en flerstyrkebrille med læsefelt sandsynligvis være en mere optimal synsløsning for dig. En test af dit syn hos en optiker vil afgøre, om du vil have gavn af læsebriller, eller om en anden synsløsning vil være det rette for dig og dine udfordringer.

Det bedste brilleglas for dig

Når du skal have dine første briller, er det vigtigt, at du får et par briller, som du bliver glad for. At vælge det rette brilleglas er altafgørende for, at du får optimal gavn af brillerne og at du får mest muligt ud af dit syn. Men det kan være et vanskelig valg, for der er mange muligheder inden for brilleglas. Bør du gå efter enkeltstyrkeglas, flerstyrkeglas, brilleglas optimeret til bilkørsel, skærmarbejde eller måske noget helt andet? Bare rolig. Ud fra en grundig synsprøve, kan vores optikere hjælpe dig med at afgøre hvilken type brilleglas, der er det optimale for dig, dine øjne og din livsstil.

Enkeltstyrkeglas langt fra standard

Hvis du ikke har behov for individuel tilpasning af styrken, kan enkeltstyrkeglas med standardstyrker være en god løsning. ZEISS ClearView er et nyt innovativt enkeltstyrkeglas, der er både tyndere og fladere end almindelige standard-glas. Glasset er let og komfortabelt, og samtidig er zonen med klart syn 3 gange større sammenlignet med traditionelle enkeltstyrkeglas, så du er sikret et skarpt syn helt ud i periferien.

Smarte briller i topkvalitet

Hvis du skal have briller for første gang, kan det være en stor beslutning at vælge de første par briller. Når du aldrig før har brugt briller, vil du måske opleve, at du lige skal vænne dig til looket med briller, og derfor kan det være svært at vurdere, hvilken type brille, der klæder dig bedst. Heldigvis står vores dygtige optikere klar til at vejlede dig, så du får den helt rette brille med hjem. Hos Nyt Syn finder du briller af højeste kvalitet i de lækreste designs fra mange eksklusive og populære brands. Vi har et bredt udvalg af briller i forskellige farver og faconer, så der er en brille for enhver smag.

Oplever du udfordringer med nattesynet?

De fleste af os bliver opmærksomme på de første synsforandringer, når vi færdes i mørket, bl.a. ved nattekørsel. Ved lav belysning er vores øjne på overarbejde, hvor det er vigtigt at være ekstra opmærksom på omgivelserne. ZEISS DriveSafe kan skærpe dit kontrastsyn og dæmper ubehaget ved blændinger i mørket fra modkørende biler. Bilister kan derfor opleve større tryghed og sikkerhed i trafikken, når de kører bil i mørke.

Test dit nattesyn online

Vores syn forandres hele tiden, og ofte vil vi blive opmærksomme på de første synsændringer ved natkørsel, hvor vores øjne i forvejen er udfordret. Hvis du oplever forandringer med nattesynet, bør du kontakte din nærmeste optiker, som vil undersøge, om dine udfordringer skyldes, at du har behov for briller eller en ny styrke i din nuværende synsløsning.

Book gratis synstest online

Du kan altid booke en gratis synstest online hos din lokale optiker. Vores online booking har altid åbent, så du nemt og hurtigt kan finde en tid, der passer dig godt.

Dine første briller

Skal du have dine første briller? Når du skal have briller for første gang, er der mange forskellige ting, som du skal være opmærksom på. Hvilken form og farve passer til dit ansigt? Hvilket brilleglas matcher dit behov? Og hvad nu hvis du ikke føler, at dine nye briller hjælper noget? Bliv klogere på, hvad du skal være opmærksom på, når du skal have dit første par briller.

Solbriller med styrke

Hvis det er tid til at få dine første briller, vil du opleve, at et par gode solbriller med styrke bliver en uundværlig tilføjelse til din garderobe. Heldigvis kan du vælge frit mellem vores mange lækre modestel. Du har frit valg på alle hylder, for vi kan sætte solglas med styrke i alle vores smarte solbrillestel, og vi specialtilpasser dine solbrilleglas nøjagtigt til dig og dine øjne. Hos os behøver du nemlig ikke gå på kompromis med designet for at få et skarpt syn.